En traditionel brændeovn er ikke altid det mest spændende at have stående i sin stue.
Den er en god varmekilde når den brænder - men alt bøvlet og svineriet med brænde, aske og støv i hele stuen er ikke altid lige sjovt. Og så er det lidt besværligt at tænde op i brændeovnen.
Den følelse havde denne familie også. De brugte ikke brændeovnen til andet, end at sætte et par stearinlys ovenpå, for at skabe lidt hygge.
Ellers stod brændeovnen bare i stuen og fyldte.
![]() |
| Stuen med brændeovn |
Familien undersøgte om de kunne finde et alternativ til brændeovnen og faldt over, at en gaspejs måske var en ide.
De kunne godt tænke sig at pejsen blev bygget ind i skorstenen, så den ikke fyldte så meget ud fra væggen.
Det kunne i dette tilfælde lade sig gøre. Der blev lagt et jerntegl ind øverst i det hul, der blev banket i skorstenen for at støtte murværket opad.
Gaspejsen blev sat ind i hullet og aftræksrøret blev trukkt op igennem den eksisterende skorsten.
Skorstenen var desværre ikke helt så dyb som pejsen - Model Helios - så pejsen stikker lidt ud i rummet.
![]() |
| Gaspejs bygget ind i skorstenen |
Vi vidste på forhånd at pejsen ville stikke lidt ud i rummet, så det valgte vi at skjule med en specialdesginet jernplade.
Pladen går fra gulv til loft og er udstyret med riller på højkant i toppen og bunden, som ventilerer omrking pejsen, så varmen kan slippe ud i stuen.
Pladen står rå, men kan løbende ændre udseende, når den f. eks tilføres vand eller fedtede fingre.
Ny stue
Det er blevet et superflot resultat med den nye gaspejs.
Stuen er blevet stilren og sammenhængende. Gulvet er også blevet sammenhængende, da pladen, der lå foran brændeovnen er fjernet.
![]() |
| Stue nu med gaspejs |
![]() |
| Gaspejsen - en elegant løsning |
Denne løsning kom til at koste ca. 50.000,- kr.
Inkluderet i prisen er:
Nedtagning af eksisterende brændeovn
Nedbankning af murværk for hul i skorsten
Indmuring af jerntegl
Gaspejs model Helios
Rør til træk op igennem skorsten
Træk og montage af gas - lige igennem væggen til fyrrummet bagved
Produktion af jernplade og montage af samme.
Prisen kan variere en del alt efter hvilken pejs man vælger.
På dette link kan du se en anden løsning, hvor vi bygger en pejs ind i en eksisterende pejs.
Hvis du vil høre mere om udskiftning af brændeovn med gaspejs, så kontakt os på telefon 70 26 19 33























